Medaljoner i fad

De fleste mennesker kender nok den klassiske ret, hvor man tager en omgang stegte koteletter eller mørbradbøffer og smækker i et fad, overhælder dem med en fløde/tomatsovs, drøner dem i ovnen og æder hele herligheden med ris og hvidløgsflutes. Der er sådan en ret der efterlader en trillende rundt på gulvet, fordi man har spist aaalt for meget! Min mor er verdensmester til den ret og har lavet den igennem hele min opvækst, så det er selvfølgelig en ting, som jeg har ville tage med mig til den veganske banehalvdel. Man behøver nemlig bare slet ikke at bruge hverken kød, fløde, mælk, smør eller noget som helst andet der kommer fra dyr! Så her har jeg udarbejdet en totalt dyrefri version. Opskriften jeg deler med jer her giver fire gode portioner.

Det du skal bruge er: 

250 gram champignoner skåret i skiver af halve
1 stort løg (meget groft hakket)
2 dåser hakkede flåede tomater
2 fed presset hvidløg
5 dl solsikkecreme (eller 2 brikker sojafløde)
http://www.vegansandra.com/2016/10/versatile-vegan-cooking-cream.html + løgpulver, hvidløgspulver og 2,5 spsk gærflager.
16 soja medaljoner
1 tsk paprika
salt og peber efter smag.
5 dl jasminris
7,5 dl vand til kogning

Som det allerførste laver du din solsikke”fløde”, hvis du da ikke bare bruger sojafløde. Den er super nem at lave og tager ikke skade af at stå og hygge sig lidt i baggrunden. Så kan du gå i gang med dine medaljoner! De er vist på billedet nedenunder og kan købes i forskellige helsekost og på nettet. Du koger dem simpelthen bare i vand med bouillon i 10-15 minutter. Det er nemt at prikke i dem og se om de er blevet bløde. Når du har kogt dem tager du dem op og lader dem køle ned på et skærebræt eller du giver dem en omgang med koldt vand, så du hurtigere kan arbejde med dem. Så presser du det overskydende vand ud af dem og steger dem med salt og peber, så de lige får en lille stegeskorpe.

 

Når du har stegt medaljonerne, kan du ligge dem på et skærebræt indtil du skal bruge dem igen. Nu kan du passende tænde din ovn på 200 grader. Så kan du gå i krig med løg og champignoner, som jo bare skal skæres i skiver og hakkes.

19619769_1069730979794172_792151067_o (1)

Svits i en gryde løg og champignoner sammen med de pressede fed hvidløg og tilsæt så de hakkede tomater, salt, peber, paprika og solsikkefløde. Lad det simre lidt. Smag til og tilsæt eventuelt mere hvidløg eller noget chili hvis det er det du føler for. Så lægger du dine medaljoner i et fad og hælder din sovs henover så medaljonerne er helt dækket. Sæt fadet ind i ovnen og sæt så risene til at koge. Når dine ris er færdige passer det fint med at du kan tage dine medaljoner ud af ovnen. 😀

19619185_1069730846460852_2085244597_o

19619973_1069730796460857_1304412480_o

Så er det faktisk spisetid! Server eventuelt med flutes og hjemmelavet hvidløgssmør eller en omgang lækker focaccia.

19647993_1069730713127532_957912965_o

Velbekomme! ❤

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s